Skoemagerkroens historie

Kong Christian II vedtog ved lov, at der for hver anden mil på alfarveje skulle opføres kroer til hesteskift og bespisning af de rejsende. Det var begyndelsen for Skoemagerkroen, der i dag er Danmarks ældste kongeligt privilegerede post- og diligencekro. Kroen har siden år 1521 været et centralt spisested for rejsende, der fik serveret klassisk mad fra de lokale bønder.

Kroen er rig på historie og traditioner, der vidner om en svunden tid. Blandt de mange rejsende kan nævnes historiske navne som Ludvig Holberg, der i 1722 skriver “Jeppe på Bjerget” under sine besøg på Skoemagerkroen. I 1845 holder Danmarks første krigsminister Anton Frederik Tscherning sit bryllup i salen på Skoemagerkroen, der i dag er opkaldt efter Tscherning. Disse personer har derfor alle bidraget til kroens historiske betydning og ånd.

Manifest

Skoemagerkroens historiske storhed forenes nu med nutiden, der bygger på stolte traditioner
med dansk gastronomi, afslappet service og gæstfrihed, der er forankret i det lokale.

Skoemagerkroens centrale beliggenhed på Sjælland mellem fjorde, skove og kroens egne fire tønder land giver adgang til
unikke råvarer, der er inspirationskilden til vores sæsonbetonede køkken og bæredygtige menuer.

Vi håber, at du vil være med til at støtte os og vores gastronomiske filosofi